Dyrenes sanser

Ligesom os opfatter dyr også verden gennem lys, lyd, lugt, smag og berøring. Alligevel er der stor forskel på, hvor udviklede de forskellige sanser er, og hvordan forskellige arter anvender deres sanser. Det afhænger af, hvilke sanser deres stamfædre anvendte for at overleve og få afkom i deres oprindelige miljø.

Dyrs sanser kan være bedre, dårligere eller helt anderledes end menneskers. Fx er lugtesansen hos grise mange tusinde gange bedre end vores lugtesans.

VIDSTE DU, AT … hønsefugles syn er anderledes end menneskets? Deres farvesyn er meget nuanceret, og de kan endda se ultraviolet lys, som mennesket  ikke kan.

 

Når man bygger stalde, er det vigtigt at tage hensyn til sanserne hos de dyr, der skal leve i stalden. Sådan at stalden passer til dyrenes behov og giver de bedst mulige betingelser for dyrenes velfærd. Fx er der i Danmark krav om, at der skal være et overbrusningsanlæg for bl.a. smågrise og slagtesvin. Overbrusning med vand gør det lettere for grisene at blive kølet ned på varme dage.

Lys og synssansen er med til, at både dyr og mennesker kan orientere sig. Men lys kan også have betydning for kroppen. Fx kan lyset påvirke både dyrenes vækst, døgnrytme og aktivitetsniveau. 

Grise vil fx helst gå fra mørke mod lyse områder. Så de rigtige lysforhold i en stald kan gøre det lettere for landmanden, når en flok grise skal flyttes fra et rum til et andet.

Lys består af elektromagnetisk stråling med forskellige bølgelængder. Når strålerne rammer øjets nethinde, sendes impulser videre til hjernen. Hjernen registrerer strålingen som lys, og bølgelængden afgør, hvordan farven på lyset bliver opfattet.

Der er forskel på, hvordan dyr og mennesker registrerer de forskellige bølgelængder og dermed opfatter lys. Landmanden kan styre døgnrytmen for produktionsdyr ved at regulere lyset i løbet af døgnet. Naturligt lys (sollys), er meget anderledes end kunstigt lys – både i styrke, farve og varighed. Det kunstige lys i stalden er ofte tilpasset synet hos mennesker. 

Bølgelængden på lys måles i nanometer

Når gødning fra dyr bliver nedbrudt, bliver der dannet ammoniak (NH3). Når mange dyr går tæt sammen i en stald, kan ammoniak påvirke dyrenes velfærd negativt, hvis ikke stald-og klimaforholdene er i orden. Ammoniak er en basisk, giftig og farveløs gas. Den har en gennemtrængende og ubehagelig lugt og kan give sundhedsproblemer for både dyr og mennesker hvis staldforholdene ikke er i orden. Ammoniak er vandopløseligt og påvirker derfor slimhinder i næse, svælg, lunger og øjne, hvor ammoniakken irriterer og kan give infektioner.

Hvis strøelsen i en stald bliver fugtig, kan den opsuge ammoniak. Når dyr træder i den fugtige strøelse, klæber ammoniakken fast til huden og giver irritation. Trædepuderne på slagtekyllingers fødder er sårbare overfor ammoniak. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at sikre, at kyllingerne går på tørt underlag. I Danmark har bl.a. klima-og ventilationsanlæg været med til at forbedre trædepudesundheden hos slagtekyllingerne. En effektiv udluftning kan være med til at holde strøelsen tør.

Sår på trædepuderne. Hvis slagtekyllinger går i fugtig strøelse gennem flere dage, kan irritationen udvikle sig til ætsninger i huden. Det kan blive til sår (svidninger) på fødderne.

Find flere informationer og links i ressourcerummet til løsning af opgaverne

LYS OG SLAGTEKYLLINGER

Når man opdrætter slagtekyllinger, er der særlige krav til lyset i stalden, hvis de ikke har adgang til udearealer og en naturlig døgnrytme. Blandt andet er der krav om, at lyset langsomt skal tændes og slukkes morgen og aften, så dyrene vænner sig til den ændrede lysstyrke.

Forskellige typer lys:

Byg dit eget håndspektroskop, og se på forskellige typer af lys inde og ude.

• Undersøg om alle farver er til stede.

• Mål med en lysmåler intensiteten af lys inde og ude. Notér måleomstændighederne – solskin/årstid/klokkeslæt.

• Lån håndspektroskopet med hjem, og undersøg lyset fra lamperne i dit hjem. Hvilke giver det mest behagelige lys?

Find flere informationer og links i ressourcerummet til løsning af opgaverne

AMMONIAK I PRODUKTIONEN

Opgave 1   

Når ammoniak (NH3) går i forbindelse med vand (H2O), dannes der ammoniakvand. Skriv reaktionsskemaet for processen.

Opgave 2

Find R-og S-sætningerne (Risikosætninger og Sikkerhedssætninger) for henholdsvis ammoniak og ammoniakvand.

Opgave 3

Tag et stykke kyllingehud, og kom en smule ammoniakvand på. Hvad sker der? Stemmer det overens med en af R-sætningerne?

Opgave 4

Udarbejd en model for nitrogens kredsløb.