Dyrevelfærd på globalt plan

I EU er der en række fælles regler for, hvordan dyr skal holdes. Nogle lande, som fx Danmark har derudover deres egne regler, som er strengere end EU's krav. Andre lande uden for EU har slet ingen regler for dyrevelfærd.

Mange steder i verden arbejdes der på at forbedre dyrenes levevilkår. Der bliver bl.a. arbejdet for, at:

• regeringer forbedrer love og regler, der kan beskytte dyr.
• landmænd og fødevareindustrien gør mere for at forbedre dyrevelfærden i produktionen.
• forbedre dyrenes forhold ved eksport af levende dyr.

VIDSTE DU, AT … marsvinet, som vi i Danmark har som et kæledyr, mange steder i Sydamerika er et produktionsdyr, man spiser? Der i dag er mere end 70 milliarder produktionsdyr, fordelt på flere arter, i verden.

 

I EU har vi en række fælles regler for, hvordan produktionsdyr i landbruget skal holdes. Reglerne er med til at sikre en bedre dyrevelfærd. Når en regel er blevet vedtaget i EU, så skal alle medlemslande rette sig efter den.

Hvert enkelt land må dog gerne have endnu skrappere krav til dyrevelfærd. I Danmark har vi fx strengere krav til dyretransport og indretning af stalde til nogle produktionsdyr og vi har særlige regler for, hvordan man må holde malkekvæg"

Overalt i verden er produktionsdyr med til, at folk kan skaffe sig fødevarer. Dyrene og deres velfærd spiller derfor også en rolle i debatten om en række mål, som næsten alle verdens lande er blevet enige om. Det er FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling, og målene skal i både rige og fattige lande være opfyldt inden år 2030.

 

Find flere informationer og links i ressourcerummet til løsning af opgaverne

VERDENSMÅL OG DYREVELFÆRD

Opgave 1

Undersøg, hvilke af FN's 17 verdensmål, der kan have betydning for dyrs velfærd.

Find flere informationer og links i ressourcerummet til løsning af opgaverne

AFSLUTTENDE OPGAVE

Din mad, produktion og dyrevelfærd – forslag til et fællesfagligt fokusområde

Du har nu en række ideer til at udarbejde en fællesfaglig problemstilling og tilhørende arbejdsspørgsmål. Her er et forslag til inspiration:

PROBLEMSTILLING

Hvad betyder det for dyrevelfærd, at en stor del af dansk eksport stammer fra landbrugsvarer, og at Danmark er et af verdens mest kødspisende lande
 

FORSLAG TIL SPØRGSMÅL

Fakta

• Hvor stor er Danmarks nettoeksport af animalske landbrugsvarer per år?
• Hvor meget og hvilke typer af kød spiser danskerne i gennemsnit per år?
• Hvad er forskernes kostråd om indtagelse af proteiner?
• Hvilke regler gælder for dyrevelfærd i Danmark?
• Hvilke adfærdsmæssige behov tages der hensyn til i en løsdriftsstald for køer?

Forklaring og forståelse

• Hvad er baggrunden for, at vi har et stort fokus på dyrevelfærd?
• Hvordan holder vi produktionsdyr i Danmark, og på hvilke måder forsøger man at sikre dyrevelfærden (landmand, slagteri, myndigheder …)?
• Hvordan kan god dyrevelfærd være med til at øge eller ændre den danske eksport af fødevarer?
• Hvilke sammenhænge er der mellem kødproduktion og udledning af drivhusgasser som carbondioxid (CO2) og metan (NH4)?
   

Holdning og vurdering

• Hvad mener landmænd, forbrugere, organisationer og politikere om dyrevelfærd? Skal man have mere eller mindre dyrevelfærd i fremtiden?
• Hvilke grunde kan der være til interessekonflikter i forbindelse med dyrevelfærd?
• Hvad har indflydelse på, hvad der kommer i indkøbskurven (dyrevelfærd, økonomi, holdninger, dyreetik, bekvemmelighed)?
   

Handling

• Hvordan kan ændringer i lovgivningen være med til at gøre dyrevelfærd bedre?
• Hvordan kan forbrugernes valg af fødevarer være med til at påvirke dyrevelfærden?
• Kan problemer med dyrevelfærd løses, ved at vi bliver vegetarer eller veganere? Hvorfor? Hvorfor ikke?

FORSLAG TIL PRAKTISKE UNDERSØGELSER At måle proteinindhold i forskellige fødevarer. At påvise dannelse af metan ved gæring af plantemateriale. At fremstille ammoniak og ammoniakvand. At undersøge lysstyrke og lysspektrum. At undersøge transport af forskellige. produktionsdyr.