Hvordan skal vi behandle dyrene?

I Danmark synes de fleste, at vi gerne må bruge dyr til mad. Så længe man har tænkt over, om det, vi udsætter dyrene for, er vigtigt nok. Nogle mennesker mener, at vi slet ikke skal bruge dyr til noget, som dyrene ikke selv ville vælge. De synes for eksempel ikke, at det er i orden at slagte dyr for at spise dem. Andre synes, vi skal tage mere hensyn til nogle dyr end andre dyr – for  eksempel mere hensyn til hunde end til grise.

Landmanden får gode råd. Landmanden kan få rådgivning om, hvordan han skal behandle sine dyr.

I Danmark gør vi meget for at overholde reglerne for dyrevelfærd. Det  betyder, at landmænd, dyrlæger og myndigheder arbejder sammen om at sikre, at der tages hensyn til dyrenes velfærd.

For landmanden er det et arbejde at være landmand. Både mænd og kvinder kan uddanne sig til at blive landmænd, og landmanden tjener penge, når han arbejder med dyrene.  landmanden får sin løn fra de penge, han får for den mælk, de æg eller dyr, han sælger videre til bl.a. slagterier og mejerier.

Hvis landmanden vil gøre mere for dyrevelfærd, så koster det typisk penge, og det betyder, at  produkterne ofte bliver dyrere at købe. Så er det ikke sikkert, at landmanden kan sælge dem.

Det kan være et dilemma for landmanden og for os, når vi køber mælk, æg og kød. Hvor meget vil vi selv betale for, at dyrene skal have bedre velfærd?

Andre gange vælger landmanden at gøre noget ved dyrene, som ikke er rart og måske gør ondt på dem. Det gør han for at undgå noget andet, som heller ikke er rart – enten for landmanden eller dyrene. Det kan også være et dilemma for landmanden.

De fleste af vores produktionsdyr går inde i en stald hele året. Inde i stalden kan landmanden holde øje med alle sine dyr hver dag. Han kan sikre, at de får det at æde, som de har behov for, at rummet har den temperatur, de har
behov for, og at dyr, der er blevet syge, behandles med det samme. Til gengæld kan det være svært at give dyrene meget plads og at give dem beskæftigelse, så de ikke keder sig. Dyrene har inde i stalden ikke de samme
muligheder for at vælge det, de gerne vil lave, som når de er udenfor.

Beskæftigelse til grisen. Grisen skal tilbydes beskæftigelse, men der er stor forskel på hvilke materialer den synes er spændende.

I nogle produktionsformer skal dyrene kunne komme udenfor. I den økologiske produktion skal køerne på græs mindst seks timer om dagen fra april til november. Grise skal fødes udendørs, og når de bliver større, holdes de i stalde, hvor de har mulighed for at komme ud i en løbegård. I andre produktioner skal dyrene være ude både sommer og vinter.

At komme ud og bevæge sig frit er med til at øge velfærden hos dyrene. Dyrene har mere plads, og de har flere muligheder for at gøre det, som de har lyst til, og som er naturligt for dem.

Men udenfor kan det være sværere for landmanden at holde øje med alle dyrene. Det er sværere for ham at sikre, at alle dyr får det at æde, de har behov for. Hvis der er et dyr, der bliver sygt, kan det være, at der går længere
tid, inden det bliver behandlet.

Det er også sværere for landmanden at sikre, at dyrene ikke har det for varmt, for koldt, eller for vådt. For eksempel kan der være dyr, der fryser, når det regner og blæser. Og nogle dyr kan få det for varmt, når solen skinner, hvis de
ikke kan finde skygge. Derfor skal landmanden være ekstra opmærksom på at holde øje med sine dyr.

Udendørsområde. Økologiske slagtesvin skal kunne gå udenfor, men de behøver ikke være på en mark.

Der er fordele og ulemper ved alle produktionsformer. Det kan være et dilemma ikke at kunne sørge lige godt for det hele. Så må manvælge, hvad man synes er vigtigst.

Hvis dyrene skal have mere plads, skal stalden være større, eller landmanden skal have færre dyr. Det koster penge at bygge en større stald, og færre dyr kan give mindre indtjening. Når landmandens indtjening bliver mindre, skal han have flere penge for sin mælk, kød og æg for ikke at tabe penge på sin produktion. Det betyder, at varerne bliver dyrere i butikkerne. Og bliver prisen for høj, kan det være svært at eksportere kødet eller osten. I 2016 var 18% af alt det, Danmark eksporterede til udlandet fødevarer.

Mindst seks timer på græs. I den økologiske produktion skal køerne på græs mindst seks timer om dagen fra april til november.

For at køerne i en mælkeproduktion kan give meget mælk, skal koen være drægtig og kælve en gang om året. Ellers giver koen mindre mælk. Malkekoen producerer meget mere mælk, end kalven kan drikke. Kalven selv får kun lidt af koens mælk. Det meste bliver solgt til mejeriet. Kalven tages fra koen hurtigt efter fødslen, selvom en ko og kalv i naturen ville have gået sammen i mange måneder.

Det er svært at passe koen, hvis kalven skal gå ved siden af og die hele tiden. Det er en af grundene til, at man tager kalven fra koen, selv om det er stressende for begge at blive skilt fra hinanden. Efter få uger kommer kalven i grupper med andre kalve, fordi kalve er sociale væsner, og det er positivt for kalvens velfærd at komme sammen med andre kalve.

Mælk i sutteflaske. Landmanden giver kalven mælk i en sutteflaske, indtil den kan drikke mælk i en skål og spise almindeligt foder. Kalven får sin egen boks med halm, hvor den kan se og røre andre kalve.

Grise kan gøre skade på hinanden. Hvis grisene keder sig eller er stressede, kan de finde på at bide hinanden i halen. Det kan de få sår af, som gør ondt. For at undgå, at grisene bider hinanden i halen, vælger næsten alle landmænd at kupere halen på pattegrisene. Det betyder, at han klipper et stykke af grisens hale af.

En kuperet hale. Stort set alle grise får klippet en del af deres hale, når de er helt små. Halen vil resten af grisens liv være kortere end, hvis man ikke gjorde det.

Det er ulovligt at kupere haler på pattegrise, uden at landmanden først har forsøgt at forhindre, at de bider i hinandens haler. Men det kan være svært at finde ud af, hvorfor grisene bider, og ofte kan der være flere årsager til det. Det kan for eksempel være, fordi der er noget galt med foderet, at der er træk eller kold luft i stalden, eller at grisene har brug for mere plads eller noget at rode i. Nogle gange hjælper det at give grisene mere plads eller finde den gris, der bider og fjerne den fra de andre. Det kan også hjælpe at give grisene noget halm, som de kan rode i.

Man kuperer halerne en af de første dage efter, at grisen er født. Det gør ondt på grisen, når halen kuperes, men det er også smertefuldt for grisen, hvis den bliver bidt i halen og får store sår. Indtil man har udviklet et staldsystem, som betyder, at man kan passe grise med hele haler, skal den, der passer grisen, træffe et valg, som uanset hvad er ubehageligt for grisen. Det er et dilemma.

Lange grisehaler. Lange grisehaler på pattegrise, der ikke er blevet halepkuperet.

Dyr som grise, kvæg og fjerkræ er flokdyr og har det bedst, når de går sammen. Men i en flok bestemmer nogle dyr mere end andre. Det giver uro i flokken, når der kommer nye dyr til. De kan komme op at slås om, hvem der skal bestemme. De dyr, der ikke ønsker at slås, skal have mulighed for at komme væk. Derfor er det en fordel, hvis stalden er indrettet, så der er mulighed for at fjerne sig fra de andre dyr.

Når køer kommer op at slås, kan deres horn give problemer. Fordi dyrene kan gøre skade på hinanden eller på landmanden ved at stange med hornene. Derfor fjerner landmanden ofte hornene på kalvene.
Kalve har ikke horn, når de bliver født. Hornene vokser langsomt frem i panden, jo ældre de bliver.

Det gør ondt på kalven at få fjernet hornene, og derfor skal man i Danmark bedøve kalve, mens hornene fjernes. Det gør også ondt, når bedøvelsen er holdt op med at virke, og derfor giver nogle landmænd kalvene  smertestillende medicin i dagene efter afhorning.

Besøg af dyrlægen. Landmænd med mange produktionsdyr skal regelmæssigt have besøg af en dyrlæge. Dyrlægen giver landmanden råd om behandling af sygdomme og dyrevelfærd.

Ligesom mennesker kan dyr blive syge. Syge dyr skal flyttes til en sygeboks, så de får ro til at hvile sig og blive behandlet. Men det er ikke altid, at dyrene kan blive raske, og det er et dilemma for landmanden, om han skal give dyret en chance og dermed bruge tid og penge på at passe et dyr, der har det skidt og måske aldrig bliver raskt, eller om han skal aflive det med det samme.

Både Danmark og andre lande har været dygtige til at avle dyr, så de ser ud på en bestemt måde eller kan producere mere end deres stamfædre. Vores køer giver mere mælk end tidligere. Vi har avlet slagtekyllinger, der vokser hurtigere, mink der er større og grise, som får flere pattegrise end tidligere. Den slags avl er ikke altid godt for dyrenes velfærd.

Mælk en gang i timen. Pattegrisene dier cirka 1 gang i timen. Soen giver mælk i 8-10 sekunder ad gangen.

I dag føder en so op til 18 grise. Da soen kun har 14-16 patter, har hun ikke altid nok patter til alle grisene. Derfor flytter landmanden de overskydende pattegrise til en anden so, som man kalder en ammeso. Det kan være en belastning at være ammeso, og det er vigtigt, at landmanden er opmærksom på ammesøernes behov.

En ko giver i dag meget mere mælk end før i tiden. I 1980 gav en ko 14 liter mælk om dagen, og i 2017 gav den i gennemsnit 30 liter om dagen. Det er mere end dobbelt så meget mælk på knap 40 år. Avlen har betydet, at nutidens køer har større risiko for at få forskellige sygdomme i yveret. En ko, der giver meget mælk hver dag, skal derfor passes ekstra godt. Den skal have det rigtige foder, masser af vand og mulighed for at hvile sig for at kunne give så meget mælk.

Malkemaskine. En ko, der giver mælk, bliver malket to-tre gange om dagen.

Nutidens slagtekyllinger vokser hurtigere, end de gjorde tidligere. I 1995 vejede en slagtekylling 1717 g efter 38 dage. I 2016 vejede den 2038 g efter 34 dage. Kyllingernes ben skal kunne bære den øgede vægt. Derfor er det vigtigt, at der blandt andet holdes øje med benstyrken, når man avler slagtekyllinger.

I dag er vi klar over, at dyrevelfærden også er vigtig, når man avler dyr. Der er mere fokus på at avle sig frem til sunde og stærke dyr. Avl kan derfor også være en måde at forbedre velfærden for dyrene på.

Minkavl er et eksempel på, at man har arbejdet på at forbedre dyrevelfærden. Før i tiden var mink meget frygtsomme overfor mennesker. Dette har man gennem avlen ændret, så minkene i dag er mere rolige og mindre bange for mennesker.

Penge og dyrevelfærd

Diskuter i klassen.
For mange er dyrevelfærd for vores produktionsdyr vigtigt. Men fx koster mere plads penge, og så bliver produkterne i butikken ofte dyrere, og landmanden kan få svært ved at sælge sine varer. Og landmanden lever af sin produktion.

Hvilke dilemmaer kan landmanden komme ud for, når han både skal tjene penge og sørge for, at dyrene har det godt?
Hvad kan man gøre for at få forbrugere til at betale mere for de produkter, hvor der stilles flere krav til dyrevelfærd?

Dyr, der keder sig

Arbejd selvstændigt eller i grupper.
Find ud af, hvilke former for beskæftigelse, der findes til forskellige produktionsdyr. Brug nettet, bøger eller andre kilder. Søg fx på Fødevarestyrelsens hjemmeside efter ” Eksempler på beskæftigelses- og rodematerialer til svin”.

Vurder de forskellige produkter efter hvor gode I synes, de er for dyrene.
Skriv en liste eller fremlæg ved hjælp af et præsentationsprogram på nettet.