Forskning

En undersøgelse af hvorfor og hvordan danske landmænd i større kommercielle besætninger bliver motiverede til at skabe forandring og forbedre dyrevelfærden

Projektets formål var at undersøge omfanget af transport af kvæg og svin, både til levebrug og slagtning inden for Europa, og hvis muligt til tredjelande. Herunder bl.a. en opgørelse af dyre-grupper og varigheder af transporter.

At kortlægge indretning af kælvningsfaciliteter, kælvningsmanagement og ko-kalv-kontakt i DK og EU, og Nordamerika, at opsummere ’state-of-the-art’ indenfor emnet, samt at udforme idekatalog og retningslinjer for ’best practise’.

Projektets formål var at illustrere forbedringer af dyrevelfærd, der kan opnås gennem indsats mod smitsomme sygdomme via nationale kontrolforanstaltninger.

Formålet er at samle og sammenfatte viden om betydning af dyr-menneske relationer for dyrevelfærden i husdyrbesætninger (fjerkræ, mink, kvæg og svin), og identificere problemstillinger hvor håndtering af dyr og kontakten mellem menneske og produktionsdyr påvirker velfærden negativt.

Projektets formål er i første omgang at undersøge hvilke velfærdskonsekvenser, forskellige fravænningsaldrer og rutiner omkring fravænning har, inklusive brugen af ammesøer og mælkeerstatning. Den anden del af projektet skal kortlægge fravænningsaldrer og rutiner i fem forskellige lande i EU.

Projektet tjener to vigtige formål: 1) At klæde danske myndigheder bedre på til at kunne håndtere problemstillinger med herreløse eller uønskede hunde og katte, som havner på internater, herunder import af herreløse hunde, ”gadehunde”, fra udenlandske internater. 2) At bidrage til at informere offentligheden om problemernes karakter og omfang og om de bedste veje til at håndtere dem.

Formålet med dette projekt er på grundlag af data indsamlet af et stort antal landmænd at vurdere pålideligheden i data fra egenkontrol (kliniske observationer) til dyrevelfærdsvurderinger anvendt til overvågning, international benchmarking og certificering. Vurdering af observationers rigtighed sker ved an analyse af sammenhæng mellem data og de beslutninger som følger af dem.

I dette projekt opstilles en overordnet ramme (framework), som vil kunne give en dækkende beskrivelse af strukturen af forskellige typer af dyrevelfærdsinitiativer i EU. I rammen inddrages både en beskrivelse af lovgivning samt andre initiativer til at forbedre og kontrollere dyrevelfærden i Europa (med initiativer menes her mærkeordninger eller specifikke krav, både statslige og private, f.eks. det danske dyrevelfærdsmærke, Freedom Food og Arlagården). Den opstillede ramme bruges herefter på udvalgte lande.

I dette projekt sammenlignes dyrevelfærden på tværs af lande i forhold til fem parametre: 1) lovgivningen i det pågældende land, 2) initiativer til at sikre overholdelse af lovgivningen, 3) de højere krav til dyrevelfærd, der stilles ved markedsdrevne initiativer til fremme af dyrevelfærd, 4) markedsandelen i forhold til de forskellige markedsdrevne initiativer og 5) kvaliteten af certificering og kontrol i forbindelse med disse initiativer.