Undervisning for 4.-6. klassetrin
Undervisningsmaterialet handler om danske produktionsdyr. Hvad er dyrevelfærd, og hvordan passer vi dyrene? Hvor stammer dyrene fra, hvad siger loven, og hvordan når produktionsdyr til butikken og vores indkøbsvogn? Spørgsmålene er mange, for der er delte meninger om, hvad der er vigtigt for dyrene.
Du skal arbejde med dyr som kyllinger, høns, grise, køer, mink og fisk. Om hvorfor vi holder produktionsdyr – og hvordan dyrenes naturlige behov bedst kan blive opfyldt?
Som forbruger vælger du og din familie, hvad der skal købes ind af mad. Her er hjælp at hente, for på kød, æg, mælk og andre fødevarer er der mærker, der fortæller dig noget om, hvordan produktionsdyrene har haft det.
Hent bogen eller arbejd med kapitlerne online
Du kan hente hele bogen ved at klikke på linket på denne side.
Du kan også arbejde med bogens kapitler online på disse sider. Hvert kapitel er lagt ind med dertilhørende opgaver. Du finder det ude i menuen i venstre side.