Projektet bygger ovenpå tidligere projekter om et Benchmark-redskab til løbende vurdering af velfærd hos grise, malkekvæg og slagtekyllinger.Dette projekt har to formål: 1) at vedligeholde og opdatere
I dette projekt vil grundlaget for en fremtidig systematisk dataindsamling sikres.Siden 2018 har en række forskere ved KU arbejdet på at udvikle en ny metode til estimering af dyrevelfærd på nationalt
Dette projekt tjener et dobbelt formål: 1) at indsamle data vedrørende velfærdsinitiativer og deres andele i produktion og forbrug i de fem lande i 2023 og med basis i disse vedligeholde og Benchmark-
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 2 Fem indsatsområder 1) Øget omlægning af burægproduktionen 2) Lovgivning for opdræt af hønniker 3) Bedre velfærd for æglæggende høner 4) Bedre
Gydahl-Jensen Overstiger transporttiden af svin otte timer, stiller dyreværnsloven særlige krav til plads, indretning og pauser undervejs. Vognmændene skal leve op til alle krav, også hvad angår de indlagte pauser til svinene. Svinene skal ud af vognen og på opstaldning. Men spørgsmålet er, hvordan svinene reelt opfører sig under transporten og om [...] ansatte veterinærer i hans afdeling var til stede ved aflæsning af svin og foretog en veterinær undersøgelse af svinenes velbefindende ved endestationen i Tyskland. Liggende svin ved rolig kørsel Figur 1: Slagtesvins adfærd er observeret med video under lang transport. . Figur 2: Svinenes hjertefrekvens er målt under transport og viser almindelige udsving [...] temperaturen tilsvarende 9 - 19 grader. Ved udetemperatur på ca. 6 grader kan svin holde en temperatur i vognkassen på mindst 6 grader. Det skal bemærkes at målinger er foretaget over svin i en højde på ca. 150 mm over svins ryg (når de står op) og at temperaturen mellem svin er yderligere ca. 6 grader højere. Når vognen holder stille er der generelt
din kotelet haft det Der er mange slags svin at vælge imellem. Her kan du få styr på deres vilkår. Fødevarer 21. maj 2015 kl. 11.31 Mette Guldagger Journalist Hakkekødet til frikadellerne ser ens ud i supermarkedets kølediske, uanset om kødet stammer fra fritgående, konventionelle eller økologiske svin. Men svinene har haft vidt forskellige liv, viser [...] Slagtesvin har ingen adgang til udearealer. I stalden skal der være minimum 0,65 kvadratmeter per svin på 100 kg. Der må være spaltegulv i 2/3 af stalde, der er taget i brug efter år 2.000, mens der kan være hele spaltegulve i stalde fra før det årstal. Svinene skal have tilstrækkelig med halm eller andet materiale, de kan rode i. Medicin: Medicin må kun [...] n.dk/person/198_Mette_Guldagger https://politiken.dk/person/198_Mette_Guldagger https://politiken.dk/person/198_Mette_Guldagger Herunder kan du se nogle af de vilkår, som svinene lever under, både slagtesvinene og søerne, som føder dem: Økologiske grise (med Ø-mærke eller EU's øko-mærke): Soens forhold: Søerne skal altid kunne bevæge sig frit og have
et væsentligt bidrag til en god dyrevelfærd. Svinene skal ikke fikseres som ved el-bedøvelse, og man undgår den belastende behandling i løbegangen, som ses i ældre/traditionelle CO2-anlæg. Undersøgelser viser endvidere, at svin, der er gruppevist CO2-bedøvede, har et lavere dryptab sammenlignet med svin, der er bedøvede i ældre/konventionelle CO2-anlæg [...] (pale, soft, exudative) er mere tørt og hårdt efter tilberedning og har derfor en ringere spisekvalitet. Svin, der er bærere af halothangenet, er mere stressfølsomme og tilbøjelige til at udvikle PSE-kød. Fjernelse af halothan-genet fra de renracede svin i det danske avlssystem er medvirkende til en lav forekomst af PSE i dansk svinekød ( < 2 % afhængig [...] reduceres med mindst 0,5%- enhed i kam, hvis et koncept for skånsom behandling følges. Konceptet for skånsom behandling vil her sige, at svinene ved udlevering hos producenten opdeles i grupper af 15 på vognen, og at svinene derefter holdes i de samme grupper under opstaldning på slagteriet og fremdrivning til bedøvelse, hvorefter de bedøves i grupper af
Pionerprojekt / Fødevarestyrelsen / Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin2 Projektet leverer •en model til beregning af dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin Formålet med indekserne er at •skabe overblik over dyrevelfærdstilstanden hos kvæg og svin på landsplan •gøre det muligt at følge udviklingen i dyrevelfærd over tid På sigt skal [...] Microsoft PowerPoint - 14.15 ViD-konference 2016 -num (1) [Skrivebeskyttet] [Kompatibilitetstilstand] Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin ViD-konference den 17. november 2016 Veterinærdirektør Per Henriksen Veterinærforlig II •Styrket dyrevelfærd – Udvikling af et dyrevelfærdsindeks, som skal understøtte indsatser for dyrevelfærd [...] af forskellige tiltag på dyrevelfærden – f.eks. lovændringer, kampagner og informationsindsatser / Fødevarestyrelsen / Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin3 Projektdeltagere Björn Forkman1, Louise Holm Parby2, Jan T Sørensen3, Marlene K Kirchner1, Nina D Otten1, Anne-Marie Michelsen1, Vibe P Lund1, Franziska Hakansson1, Tine Rousing3
1988). FRILANDSSVIN Indledende forsøg med frilandssvin viste, at der blandt disse svin var færre tilfælde af DFD-kød sammenlignet med svin opdrættet indendørs. Dette skyldtes til dels en ændret adfærd på slagteriet, frilandssvinene var generelt rolige, men svinenes bedre kondition forventes også at have haft en effekt (Barton, 1988). I et projekt med [...] i praksis er uinteressant. SIDSTE FODRING Tidligere danske forsøg med fodringstidspunkt og opstaldningstid viste, at DFD- forekomsten var størst hos svin fodret dagen før levering sammenlignet med svin fodret på dagen for levering (Nielsen, 1980). I forbindelse med årsagsforholdsprojektet er effekten af tidspunkt for sidste fodring undersøgt for hangrise [...] OPSTALDNINGSTID HØJERE PH En længere opstaldningstid på slagteriet bevirker generelt et højere pH 2-niveau. Dette skyldes sandsynligvis sammenblandingen af svin og den uro, der er i slagteriets stalde. Svin, der har været under lang og udmattende transport, synes således ikke at genopbygge glykogendepoterne ved lang opstaldning på slagteriet, (Malmfos, 1982)
ressourcebaserede, og derfor kræver en noget mere avanceret type bench- mark model. Værdisætningen er udført af et antal (fem for svin og seks for slagtekyllinger) universitetsan- satte eksperter i henholdsvis velfærd hos svin og slagtekyllinger fra de valgte lande. Eksper- terne har i et spørgeskema givet hver graduering i hver dimension (fx en træklods [...] Holland peger på, at et land med en stor og intensiv svine- og slagtekyllingeproduktion kan komme længere med markedsdre- vet dyrevelfærd, end det hidtil er lykkedes i Danmark. Det udviklede benchmark kan lettere end kendte alternativer levere relevante sammenlignin- ger af dyrevelfærd for svine- slagtekyllingeproduktion på tværs af lande. Det er håbet [...] Animal Protection Index. På grundlag af disse tilgange er det såle- des ikke muligt at få specifik information om dyrevelfærdskonsekvenserne for bestemte grupper af dyr, såsom svinene i de forskellige landes svineproduktion. En anden tilgang har været at måle velfærden i repræsentativt udsnit af besætninger i de for- skellige lande. Den bliver brugt i den
