Andet
Herunder kan du finde forskningsresultater i emner, der relaterer sig til dyrevelfærden i Danmark og sammenlignelige lande.
Al informationen er forskningsbaseret og stammer fra publiceret data.
Benchmarking af dyrevelfærd
Faktorer med inflydelse på et lands dyrevelfærd
Danmark og de fleste andre vestlige lande har i dag et pluralistisk system, hvor dyrevelfærden i et givet land bliver bestemt af en kombination af dyrevelfærdsinitiativer. Initiativerne kan være den nationale dyrevelfærdslovgivning, international dyrevelfærdslovgivning, statslige velfærdsmærker, private velfærdsmærker og forskellige industristandarder.
Samtidig foregår der import og eksport, som også kan have indflydelse på den samlede mændge af dyrevelfærd i landet. Fx kan der i et land med høje lovgivningsmæssige krav til dyrevelfærden samtidig have en stor import af kød produceret i lande med lavere krav.
Det kan derfor være meget svært at overskue og sammenligne effekten af de forskellige velfærdsfremmende initiativer på tværs af lande, hvilket er baggrunden for, at vi i dette projekt har forsøgt at udvikle en ny tilgang til sammenligninger af dyrevelfærd på tværs af lande.
Metode til sammenligning af dyrevelfærd på tværs af lande
Tilgangen i projektet bruges til at sammenligne velfærd for svin og slagtekyllinger i fem lande, Danmark, Sverige, Storbritannien, Holland og Tyskland.
Grundtanken i tilgangen er, at velfærdsinitiativer kan deles op i og sammenlignes i forhold til et antal ”velfærdsdimensioner”, som vi får værdisat. Værdisætningen udføres af et antal dyrevelfærdseksperter, som giver hver graduering i hver dimension (fx en træklods eller halm fra en halmhæk i dimensionen rodemateriale for slagtesvin) en værdi mellem 0 og 10, og som efterfølgende vægter hver dimensions bidrag til den samlede dyrevelfærd på en skala fra 1 til 5. På baggrund heraf beregnes værdien af hvert dyrevelfærdsinitiativ på en skala fra 0 til 100. Og ud fra initiativernes andel af henholdsvis produktionen og forbruget (som på grund af im- og eksport oftest vil være forskellige) beregnes på en skala fra 0 til 100 for hvert lands produktion og forbrug af kyllinge- og svinekød.
Et er produceret dyrevelfærd noget andet er importeret dyrevelfærd
Der er markante forskelle i benchmarkniveauerne for dyrevelfærd landene imellem. Generelt findes de højeste niveauer af dyrevelfærd i Sverige og i Storbritannien. For Sveriges vedkommende er dette drevet af højere krav i dyreværnslovgivningen, end hvad der gælder i resten af EU. For Storbritanniens vedkommende er der tale om en relativt lille national produktion meget rettet mod markedsdrevet dyrevelfærd på hjemmemarkedet. For begge landes vedkommende sker er et fald i benchmarkniveauet, når det kommer til det hjemlige forbrug. En stor del af dette bygger på de to landes import af kød, der er produceret efter mindstekrav i andre europæiske lande som Danmark og Holland og i lande uden for EU.
Derimod ser man den modsatte effekt i særligt Danmark og Holland, hvor specialprodukter med højere velfærd i høj grad bliver solgt på hjemmemarkedet, mens en meget stor del af den produktion, som er sker efter de lovgivningsmæssige mindstekrav, går til eksport.
Erfaringerne fra Holland peger på, at et land med en stor og intensiv svine- og slagtekyllingeproduktion kan komme længere med markedsdrevet dyrevelfærd, end det hidtil er lykkedes i Danmark.
Det udviklede benchmark kan lettere end kendte alternativer levere relevante sammenligninger af dyrevelfærd for svine- og slagtekyllingeproduktion på tværs af lande.
Det er håbet, at det her præsenterede redskab vil vinde indpas – også internationalt – og at det derved kan synliggøre og bidrage til at understøtte udviklingen inden for dyrevelfærd i husdyrproduktionen.