Vurdering af bevidstløshed og død når grise aflives/dør andre steder end på slagteriet
På tværs af de forskellige kategorier af svin, så er der årligt en del dyr, der mister livet andre steder end på slagteriet. Det kan for eksempel dreje sig om masseaflivning i forbindelse med sygdomsudbrud, trafikulykker som involverer dyretransporter, gårdbrande, men også aflivning i besætningerne.
Der findes en hel del viden om hvordan det sikres at grise som mister livet på slagteri, aflives på en skånsom måde, og også viden om hvordan man kan sikre at dyrene har mistet bevidstheden (efter bedøvelse) og er døde, for dermed at undgå uheld, hvor levende grise passerer bedøveren.
Det forholder sig anderledes for den del af grisen, som mister livet andre steder end på slagteriet, især i forbindelse med masseaflivning eller ulykker (på stald eller under transport).
Viden herom skal danne grundlaget for etablering af retningslinjer og protokoller, som kan sikre både at grisene mister livet så skånsomt og sikkert som muligt og også at det er forbundet med mindst mulig mental belastning for de involverede personer.