Hvor valid en positiv velfærdsindikator er legeadfærd?

Den traditionelle tilgang til dyrevelfærd er fokuseret på at reducere negative aspekter af dyrevelfærd, så som sult og tørst, smerte og ubehag, sygdom og skader, frygt og stress. Tilsvarende har der i dyrevelfærdsforskningen været fokus på negative oplevelser på bekostning af positive (Shriver, 2014), og dette afspejles i de dyrevelfærdsindikatorer, der anvendes ved velfærdsvurdering (fx Welfare Quality; DAWIN). Der er imidlertid blandt borgere og forbrugere i den vestlige verden en forventning om at man med dyrevelfærd mener god dyrevelfærd, samt at dyrene har positive oplevelser og et godt liv (Miele, 2011; Vigors et al, 2019). Også producenter og detailvirksomheder er i stigende grad interesserede i at associere deres produkter med positiv dyrevelfærd (Healy, 2017), dog typisk uden at omtale positive oplevelser