I dette projekt opstilles en overordnet ramme (framework), som vil kunne give en dækkende beskrivelse af strukturen af forskellige typer af dyrevelfærdsinitiativer i EU. I rammen inddrages både en bes
Ghent University, Belgium 13:50 - 14:15 Det statslige dyrevelfærdsmærke Charlotte Vilstrup, Fødevarestyrelsen 14:15 - 14:45 Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin Prof. Björn Forkman, Københavns Universitet og veterinærdirektør Per Henriksen, Fødevarestyrelsen 14:45 - 15:15 Kaffe 15:15 - 15:45 Teaching animal welfare at schools
u • Differentieret afgiftsstruktur på antibiotika • Styrket indsats mod ulovlig import af antibiotika Styrket dyrevelfærd • Reducere dødelighed via ambitiøse grænseværdier (kvæg og svin) • Egenkontrollen risiko- og behovsorienteres • Berigelse af minks miljø, analysere gruppeindhusning • Serviceeftersyn af kontrolindsatsen på transportområdet • Mere
side er der positive virkninger på kalvenes sociale færdigheder og indlæringsevne af flere dage til ugers kontakt med koen. Ko og kalv i naturen Der findes kun få studier af kvægs adfærd under naturlige forhold. De viser, at koen søger væk fra flokken, når hun skal kælve, hvilket sikrer, at hun uforstyrret kan kælve og binde sig til sin kalv. Kalven gemmer [...] det er skånsomt, fordi en senere adskillelse giver en større belastning. Det kan man ikke svare på uden at tage de positive virkninger af ko-kalv-samvær med i overvejelserne. Kvæg er sociale dyr, og kalvens sociale kontakt til koen såvel som jævnaldrende kalve medfører bedre sociale færdigheder og en større indlæringsevne. Sådanne forbedrede færdigheder
VetStat: Det nationale veterinærmedicinregister på besætningsniveau VetReg: Det nationale dyrlægeregister Kødkontroldatabasen: Registreringer af bemærkninger i kødkontrollen for kvæg og svin Svineflyttedatabasen: Registreringer af flytninger af svin Dyrevelfærdskontroldata: Registreringer af anmærkninger givet til besætninger i forbindelse med Fødevarestyrelsens
for improving calf welfare and decreasing calf mortality. References Raundal, P., Nielsen J., Flagstad, P. 2014. Kalvedødelighed i Danmark https://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/tal-om-kvaeg/Sider/pif001tabel12.aspx Reiten, M. 2014. Assessing animal welfare in dairy calves 0-180 days. Master thesis Aarhus University August 2014 94 pp 7. Beskrivelse af projektets [...] én gang i løbet af vinteren. Under hvert besøg, blev kalve klinisk undersøgt for tegn på diarré, næseflåd, hoste og øjenflåd. Data om dødelighed blev indhentet fra den Danske Kvæg Database. Hos kalve i alderen 0-28 dage var diarré den hyppigste forekommende sygdom, hvorimod næseflåd og hoste sås hyppigere hos kalve over 28 dage gamle. Kalvedødeligheden
Formålet med projektet var at undersøge muligheden for anvendelse af dyrebaserede velfærdsmål i lovgivning og certificeringsordninger (nuværende lovgivning omfatter næsten udelukkende ressource- og ma
Videnskab om mennesker og deres sociale og kulturelle forskelle og fællesskaber Metode (en af flere) › Feltarbejde på flere lokaliteter: Deltagerobservation på fire konventionelle kvæg- og svinegårde › – med myndighederne på uvarslet kontrol hos husdyrbrugere Feltarbejde: ”Videnskabelig praksis, hvor antropologen placerer sig som en blandt de andre i det
har de seneste år haft indvirkning på antallet af fødte tyrekalve af Jersey-racen, og dermed også på antallet af aflivede tyrekalve: Slagtepræmie De landmænd, der opdrætter kvæg til slagtning, kan søge om at få en slagtepræmie. Det betyder, at landmændene får et kontant beløb for hver kalv, tyr eller kvie, der sendes til slagtning. Dette økonomiske
Telefon: 8715 7945 Mobil: 5050 2969 Postdoc Bodil Højlund Nielsen Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Email: bodilh.nielsen@anis.au.dk Telefon: 3036 5711 DCA, Anis, Kvæg Kilde: http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/kalves-smerter-som-foelge-af-afhorning-kan-lindres/ http://pure.au.dk/portal/files/120343706/L_ngerevarende_smertebehand