at vi i dette projekt har forsøgt at udvikle en ny tilgang til sammenligninger af dyrevelfærd på tværs af lande. Tilgangen brugs i projektet til at sammenligne velfærd for svin og slagtekyllinger i fem lande, Danmark, Sverige, Storbritannien, Holland og Tyskland.
for at realisere artsspecifik adfærd. For svin indebærer dette eksempelvis, at dyrene ikke bør berøves muligheden for at tage mudderbad, simpelthen fordi det at bade i mudder af mange opfattes som indbegrebet af svinets natur. Tilsvarende kritiseres kupering af haler – ikke (kun) fordi det måtte påføre svinet smerte, men i højere grad fordi det at have [...] have en hale, der kan krølles, bliver opfattet som en del af svinets natur, bl.a. fordi den benyttes til at udtrykke gri- sens humør. Derfor bliver netop den krøllede hale og det mudderindsmurte svin for mange et stærkt symbol på, at svinene lever et liv, der er relativt naturligt, og dermed, at dyrevelfærden er i orden. Et andet eksempel, som blev
for at realisere artsspecifik adfærd. For svin indebærer dette eksempelvis, at dyrene ikke bør berøves muligheden for at tage mudderbad, simpelthen fordi det at bade i mudder af mange opfattes som indbegrebet af svinets natur. Tilsvarende kritiseres kupering af haler – ikke (kun) fordi det måtte påføre svinet smerte, men i højere grad fordi det at have [...] have en hale, der kan krølles, bliver opfattet som en del af svinets natur, bl.a. fordi den benyttes til at udtrykke gri- sens humør. Derfor bliver netop den krøllede hale og det mudderindsmurte svin for mange et stærkt symbol på, at svinene lever et liv, der er relativt naturligt, og dermed, at dyrevelfærden er i orden. Et andet eksempel, som blev
University, Belgium 13:50 - 14:15 Det statslige dyrevelfærdsmærke Charlotte Vilstrup, Fødevarestyrelsen 14:15 - 14:45 Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin Prof. Björn Forkman, Københavns Universitet og veterinærdirektør Per Henriksen, Fødevarestyrelsen 14:45 - 15:15 Kaffe 15:15 - 15:45 Teaching animal welfare at schools – the
Universitet, Institut for Husdyrvidenskab. 2Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet Kan en velfærdsvurdering baseret på eksisterende data og ejeroplysninger udpege svine- besætninger, der vil få bemærkninger ved myndighedernes uvarslede velfærdskontrol? METODE Data fra den aktuelle KU-LIFE/ViD ’nulpunktsundersøgelse’i 300 danske tilfældigt udvalgte
De vil vende sig mod tanken om at aflive en ung, sund hund, bare fordi det er bekvemt. Men spørgsmålet er, om det adskiller sig på nogen relevant måde fra slagtning af f.eks. svin eller kalve. Nogle vil måske sige, at vi behøver kød for at overleve, men at man fint kan leve uden at holde hund. Men det holder jo ikke. Man kan sagtens overleve som vegetar
resultatet • VRH deltager i dialogmøder med brancher, landmænd, dyrlæger m.v. Temaer for kontroller og kampagner pt. • Aflivning af dyr med boltpistol (2008 og 2010) Kvæg + svin • Håndtering af syge og tilskadekomne køer (2010) • Opstaldning af drægtige søer i enkeltbokse (rullepølse søer, 2010) • Dyrevelfærd i minkbesætninger (2009 og 2010) Kontrol
man DFD-kød: Dry Firm Dark, der er for mørkt og for tørt. Formålet med øvelsen er at vise, hvorledes kødets vand- bindingsevne påvirkes af kødets pH. Materialer: Hakket kød (svin eller okse) 7 bægerglas (100 mL) 7 tragte 7 stk. filterpapir pH indikatorpapir Tusch Demineraliseret vand 1M NaOH og 1M HCl til indstilling af pH Fremgangsmåde: 1. 7 portioner
Formålet med dette projekt er at undersøge, hvad uddannelsen af chauffører, der beskæftiger sig med dyretransport, konkret indeholder i en række andre EU-medlemsstater sammenlignet med Danmark. Minimu
I dette projekt opstilles en overordnet ramme (framework), som vil kunne give en dækkende beskrivelse af strukturen af forskellige typer af dyrevelfærdsinitiativer i EU. I rammen inddrages både en bes