således at politikere, erhverv m.v. kan foretage velfærdsforbedrende tiltag på et oplyst, databaseret grundlag ViD’s formål 5 ViD’s aktivitetscyklus 6 ViD’s fokusområder Til start svin, fjerkræ, kvæg og pelsdyr Senere også fx heste, fisk, kæledyr Konventionel, frilands- og økologisk produktion Dyrevelfærd i besætninger og i forbindelse med transport og slagtning [...] rutinemæssigt indsamlede data fra klovbeskæring til vurdering af det generelle niveau af dyrevelfærd i malkekvægsbesætninger Projekt 4: Overfladetemperatur som velfærdsindikator hos svin Projekt 5: Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger – et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Projekt 6: Afdækning af dyrevelfærdsmæssige problemer ved bedøvelse og slagtning
• Et stærkt veterinært beredskab Antibiotikaforbrug og resistens • Gult kort fortsætter • Løbende fastsætte ambitiøse grænseværdier • Fokus på rutinemæssig flokmedicinering (svin) – Sygebesøg og laboratorieprøver fra besætninger – omfang afhængig af besætningens placering i forhold til grænseværdi Antibiotikaforbrug og resistens - øvrige tiltag • Øget [...] Differentieret afgiftsstruktur på antibiotika • Styrket indsats mod ulovlig import af antibiotika Styrket dyrevelfærd • Reducere dødelighed via ambitiøse grænseværdier (kvæg og svin) • Egenkontrollen risiko- og behovsorienteres • Berigelse af minks miljø, analysere gruppeindhusning • Serviceeftersyn af kontrolindsatsen på transportområdet • Mere forskning
ster på besætningsniveau VetReg: Det nationale dyrlægeregister Kødkontroldatabasen: Registreringer af bemærkninger i kødkontrollen for kvæg og svin Svineflyttedatabasen: Registreringer af flytninger af svin Dyrevelfærdskontroldata: Registreringer af anmærkninger givet til besætninger i forbindelse med Fødevarestyrelsens 5 % kontrol En deltaljeret protokol
Eskildsen "Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade..." Foto: B Forkman Foto: B Forkman Målemetoder Managementbaserede fx "daglig tilsyn" Ressourcebaserede fx "lysintensitet på mindst 40 lux" Dyrebaserede fx "alle svin kan rejse, lægge sig og hvile uden besvær" Dyrebaserede mål • Fordeler: – Nære til
nationalt dyrevelfærdsindeks for kvæg og svin Formål: At foretage gentagne målinger af dyrevelfærden i kvæg- og svinebesætninger på landsplan for at følge udviklingen i dyrevelfærden over tid Dyrevelfærdsindekset skal bestå af en række variable, der tilsammen beskriver dyrevelfærdstilstanden hos kvæg og svin Udviklingen af modellen for dyrevelfærdsindekset
MRSA-tilfælde i 2017 skyldes svine- MRSA I 2017 er der registreret 3.441nye tilfælde af MRSA-smittede mennesker i Danmark. Heraf er hvert tredje (1.161) nye tilfælde af typen MRSA CC398 PVL negativ, som associeres med svin (svine-MRSA). Resten af de nye tilfælde fordeler sig på en række andre MRSA-typer. Dermed er svine-MRSA den type, der i 2017 og [...] isk svin får mellem 3 og 19 gange så meget antibiotika som et økologisk svin 5.5.3 Forbud mod brug af medicinsk zink 5.5.4 Antibiotikaforbrug i minkproduktionen er syvdoblet siden 2003 5.5.5 Ni af ti slagtesvinbesætninger er smittet med MRSA CC398 (svine-MRSA), som kan smitte mennesker 5.5.6 Hvert tredje nye MRSA-tilfælde i 2017 skyldes svine-MRSA [...] LIGGER LANDET udgjorde svin 43 % af den samlede bestand af dyr målt i kilo. Set i forhold til produceret mængde forbruger svineproduk- tionen en forholdsmæssig stor andel af den samlede mængde antibiotika. Reference : DANMAP (2017) 5.5.2 Et ikke-økologisk svin får mellem 3 og 19 gange så meget antibiotika som et økologisk svin Ifølge den seneste opgørelse
burde være aflivet, mener kontrolløren – og han har for få sygestier Landmanden mener, at når man har flere tusind svin gående, hvor forholdene er i orden, så bør det vægte mere end at han overtræde loven i forhold til nogle få syge svin › Dilemma: › Loven krav og landmandens egen erfaring om hvad der er vigtigt passer ikke altid sammen Oktober 2010
Formålet er at samle og sammenfatte viden om betydning af dyr-menneske relationer for dyrevelfærden i husdyrbesætninger (fjerkræ, mink, kvæg og svin), og identificere problemstillinger hvor håndtering af dyr og kontakten mellem menneske og produktionsdyr påvirker velfærden negativt.Resultaterne fra dette projekt vil blive formidlet som målrettede f
forseglede bygninger Simpel bedøvelse i forbin delse med slagtning af svin Svin, medlemmer af mårfa milien, chinchillaer, fjerkræ undtagen ænder og gæs Slagtning udelukkende af svin Andre situationer end slagt ning, hvor det drejer sig om fjerkræ, medlemmer af mårfamilien, chinchillaer, svin Kuldioxidkoncentration Eksponeringens varighed I tilfælde af simpel [...] bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) ( 1 ) og dyr af hestefamilien: 1 husdyrenhed b) andet kvæg: 0,50 husdyrenhed c) svin med en levende vægt på over 100 kg: 0,20 husdyrenhed d) andre svin: 0,15 husdyrenhed e) får og geder: 0,10 husdyrenhed f) lam, gedekid og smågrise med en levende vægt på under 15 kg: 0,05 husdyrenhed. KAPITEL [...] sække, tunneler, kamre eller i på forhånd forseglede bygninger Simpel bedøvelse for svin, hvis de eksponeres for minimum 30 % kuldioxid i mindre end 7 minutter Simpel bedøvelse for fjerkræ, hvis de i alt eksponeres for minimum 30 % kuldioxid i mindre end 3 minutter Svin og fjerkræ Slagtning, sanering og andre situationer Kuldioxidkoncentration Eksponeringens
orter ud fra en OneWelfare synsvinkel (dvs. også med hensyn til arbejdsmiljø og arbejdsforhold). Gennem undersøgelse af danske data samt forskellige danske interessenters (svine- og transportbranchen, FVST, politi, redning, dyrlæger) erfaringer søges den danske indsats kortlagt og diskuteret i relation til dyrevelfærd. Samtidig involverer projektet