Dyr-menneske-forholdets betydning for frygt og aggression hos heste_1 25-11-2013 1 Dyrmenneskeforholdets betydning for frygt og aggression hos heste Janne Winther Christensen Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 21. NOVEMBER 2013 25-11-2013 2 Ulykker med heste • Ridning rangerer som en af de farligste sportsgrene • Ulyk [...] 2002; 2011) Frygt og aggression: Human interaktion • Akut påvirkning • Intensiteten af hestens reaktion • Langvarige ændringer • Træning • Management 25-11-2013 4 Akutte effekter - frygt • Heste reagerer på meget små signaler • En nervøs person kan gøre hesten nervøs (Keeling et al., Vet J. 181, 2009) Akutte effekter - frygt • Nervøse personer påvirker [...] • Heste, der holdes i social isolation, udviser mere aggression overfor mennesker Langvarige effekter - aggression Biting Kicking Søndergaard & Ladewig, AABS 87, 2004 25-11-2013 11 Langvarige effekter - aggression Management • Heste, der holdes i social isolation, udviser mere aggression overfor artsfæller (Christensen et al., 2002) • Ungheste i a
250 ord): Heste kan være udegående 24 timer i døgnet i vinterperioden, hvis de har adgang til læskur/løsdriftsstald. Loven angiver bl.a. krav til gulvarealet pr. hest i læskuret, men ikke til f.eks. indretning og indgangsforhold. Suboptimale indgangsforhold kan medføre, at en dominerende hest monopoliserer indgangen til skuret, så alle heste reelt ikke [...] af skurene og hestenes velfærd. I forsøget indgik 32 Islandske heste fordelt på 8 grupper i en 3 måneders vinterperiode. Vi undersøgte først hestenes brug af læskure på hver 30 m2 og med en eller to indgange (1. periode, 5 uger). Dernæst brugen af læskure med to indgange henholdsvis med eller uden skillevæg (2. periode, 5 uger). Hestenes brug af skurene [...] af vildtkameraer, og hestenes rangforhold blev undersøgt i en ressource-test. Der blev endvidere indsamlet gødningsprøver til analyse af stresshormoner. Resultaterne fra 1. periode viste, at de grupper af heste, der havde to indgange, brugte skurene mere end de grupper af heste, der kun havde en indgang. Samtidig havde hestene med to indgange et lavere
yr og Heste Min Max Afslappet Min Max Ophidset Eksempel på scoringsark Dias 10 Institut for Produktionsdyr og Heste Fotos: Sine Norlander Andreasen Kilde: Sine Norlander Andreasen QBA - beregning Et mønster i ordene findes ved hjælp af Faktor Analyse 2 akser – Velfærdsrelateret, Aktivitetsrelateret Dias 11 Institut for Produktionsdyr og Heste Det som [...] Institut for Produktionsdyr og Heste Velfærdsvurdering Eksempler på metoder til kontrol med/vurdering af dyrevelfærd • Kontrol af om lovgivningen overholdes • Dansk Kvægs velfærdsprotokol • Freedom Food (RSPCA) • TGI/ANI (Tiergerechtheitsindex/Animal needs index) • Welfare Quality Dias 3 Institut for Produktionsdyr og Heste Velfærdskontrol og velfærdsvurdering [...] beskrives – miljø og dyr Dias 4 Institut for Produktionsdyr og Heste Screening of on-farm animal welfare - Danish dairy herds Ph.d.-studerende Sine Norlander Andreasen Vejledere Björn Forkman (KU-LIFE) Peter Sandøe (KU-LIFE) Françoise Wemelsfelder (SAC) Dias 5 Institut for Produktionsdyr og Heste Fremgangsmåde Kan metoden Qualitative Behaviour Assessment
= 18 heste) Indendørs adgang: 5 grupper (n = 21 heste) • Indendørs adgang: Inde 69% af obs. på dage med mange insekter (High1, High2) vs. 14% på dage med få insekter (Low1, Low2) • Mindre insekt-relateret adfærd hos heste med indendørs adgang • Kortisol i gødning vs. spyt In se k t- re la te re t a d fæ rd INSEKTBELASTNING HOS HESTE b c d Heste, der [...] grupper (n = 18 heste) Indendørs adgang: 5 grupper (n = 21 heste) • Indendørs adgang: Inde 69% af obs. på dage med mange insekter (High1, High2) vs. 14% på dage med få insekter (Low1, Low2) • Mindre insekt-relateret adfærd hos heste med indendørs adgang • Kortisol i gødning vs. spyt In se k t- re la te re t a d fæ rd INSEKTBELASTNING HOS HESTE Christensen [...] UNIVERSITY BRUGER ISLANDSKE HESTE SKURE I VINTERPERIODEN? 8 grupper med 4 heste i hver 1. periode: To indgange vs. en indgang 2. periode: To indgange med eller uden skillevæg JANNE WINTHER CHRISTENSEN 10 NOVEMBER 2021 ASSOCIATE PROFESSOR DEPARTMENT OF ANIMAL SCIENCE AARHUS UNIVERSITY RESULTATER 1. PERIODE % billeder med mindst 1 hest inde i skuret Group number
til antallet af dyr For hesteracerne islandsheste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer (7/8-rene racedyr) kan kravet om adgang til læskur eller bygning, … under visse forudsætninger fraviges - meget store arealer, hvor de naturlige forhold som tæt bevoksning, lavninger eller lignende yder hestene en høj grad af både læ og [...] der holdes med henblik på mælkeproduktion. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste § 23. Den ansvarlige for et hestehold skal sikre sig, at hestene tilses mindst én gang om dagen, …….. Det daglige tilsyn gælder også heste på græs eller lignende. 8 Hvad siger Det Veterinære Sundhedsråd Rådet finder ikke, at udtrykket ” tilses [...] Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Fødevarestyrelsen / Hvad siger loven12 Udegående heste – bekendtgørelse heste Heste, der går ude mere end 12 timer i døgnet i perioder med vinterlignende vejr, skal være forberedt på og egnet til at være udegående Det vil sige, at hestene skal: ➢ have et kraftigt og tæt hårlag ➢ være ved godt huld ➢ have adgang til læskur
straffes for andet end rå mishandling af dyr. 1925 Dyr i byen – Carlsberg bryggerhestene Fra kusk til lastbilchauffør – Carlsberg har i 1925 næsten 200 heste, men selv efter bilernes ankomst, falder antallet af heste kun lidt – i 1936 til 160 heste. I dag er der under 10 heste tilbage, som indgår i Carlsbergs markedsføring. Foto: Carlsberg Koen Maren [...] indtil 4 uger.Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole grundlægges Skolens fokus ligger på heste og kvæg. Først i 1892 udvides med egen klinik for mindre husdyr. Fotoet ovenfor viser en dyrlægeeksamen efter datidens forhold. Fotoet til højre viser pløjning med hest på markerne ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Fotos: Københavns Universitet 1858 [...] danske hjem. Foto: Københavns Universitet 1939-45 2. Verdenskrig Fødevarer bliver rationeret, og det er til tider småt med føden. Industrialisering- Maskinisering af landbruget Hestens rolle som arbejdsdyr udfases langsomt, mens landbrugsmaskiner holder deres indtog på landet. Ny dyreværnslov Dyr skal behandles forsvarligt og må ikke ved vanrøgt, overanstrengelse
Indretning af køretøjet • Logbogen /behov for logbog • Fodring og vandforsyning • Veterinærfaglig erklæring Transport er en belastning for dyrene: • Dyr er ikke vant til transport (heste og hunde måske undtaget) • Støj og larm • Opbremsning, acceleration, sving, ujævn vej • Begrænset plads • Begrænset ventilation • Varme eller kulde • Sammenblanding af dyr • [...] af transporter af dyr i 2018 2018 Transporter pr. uge (50) Vejkontrollen 2018 Kvæg 25.000 500 246 Svin 130.000 2.600 508 Kyllinger, høns, kalkuner, gæs, ænder 25.000 500 23 Heste, får, geder, fisk, mink, daggamle kyllinger og andre dyr 25.000 5.000 219 I alt 205.000 8.600 996 Påbud om afhjælpningsforanstaltninger, som skal sikre dyrenes velfærd Udskiftning
projektdeltagere: (titel, navn, affiliation) Projektleder: Lektor Helle Halkjær Kristensen, Institut for Produktionsdyr og Heste, KU SUND (1 mrd) Projektdeltagere: Videnskabelig Assistent Tabaruk Hasan, Institut for Produktionsdyr og Heste, KU SUND (5 mrd) Post-doc Susanne Pors, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND (ej lønnet af projektet) Derudover [...] Derudover deltog følgende i producent-besøg: Videnskabelig Assistent Kim Dinesen, Institut for Produktionsdyr og Heste, KU SUND (2 dage) Videnskabelig Assistent Sri Sariyani, Institut for Produktionsdyr og Heste, KU SUND (2 dage) Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ, Skejby (3 dage) 3. Populærvidenskabeligt dansk resumé
velfærdsforbedrende tiltag på et oplyst, databaseret grundlag ViD’s formål 5 ViD’s aktivitetscyklus 6 ViD’s fokusområder Til start svin, fjerkræ, kvæg og pelsdyr Senere også fx heste, fisk, kæledyr Konventionel, frilands- og økologisk produktion Dyrevelfærd i besætninger og i forbindelse med transport og slagtning 7 Projekt 1: Databaser – Potentialer for