Evaluering af peri parturiente smerter hos malkekvæg
Kælvning medfører en naturlig inflammatorisk proces i dagene umiddelbart efter kælvning. Mens den naturlige inflammation er nødvendig for bl.a. løsning af efterbyrden er denne proces ofte forbundet med smerter. Udover den viscerale smerte i livmoderen og evt. også i skeden sfa. udrivninger vil der også være et inflammatorisk respons specielt fra yveret og GI kanalen under og efter kælvning. Den øgede risiko for mastitis og metaboliske udfordringer herunder tilbageholdt efterbyrd kan potentielt sende koen i en patologisk spiral med metaboliske forstyrrelser grundet negativ energibalance. Dette kan føre til løbedrejning og hypocalcæmi i den tidlige del af laktationen, hvilket bidrager til nedsat holdbarhed af koen og øget behandlingsfrekvens kompromitterer dyrevelfærden og bidrager til øget antibiotikaforbrug.