Forbedret velfærd for hund og kat gennem bedre uddannelse af kommende dyrlæger i håndtering af adfærdsrelaterede problemer
Det overordnede mål med projektet er at forbedre familiedyrs velfærd ved at forbedre kommende dyrlægers uddannelse inden for forebyggelse og behandling af adfærdsproblemer hos hund og kat.
Der er to delmål. 1) At undersøge betydningen af henholdsvis teoretisk og praktisk undervisning i klinisk veterinær etologi for dyrlægestuderendes evner til og tryghed ved at forholde sig til adfærdsrelaterede problemer hos familiedyr. 2) At undersøge, hvordan et udvalgt antal Europæiske universiteter har integreret praktisk undervisning i klinisk veterinær etologi for dyrlægestuderende, samt hvilke erfaringer disse universiteter har gjort sig.