Fjerkræ og dyrevelfærd På de følgende undersider kan du finde informationer omkring dyrevelfærden for fjerkræ i Danmark og sammenlignelige lande. Al informationen er forskningsbaseret og stammer fra publiceret data.
også kød. Vi får blandt andet flæskesteg og bacon. I leverpostej er der som regel griselever . Også i mange pølser er der grisekød. Æg og kød fra fjerkræ Fugle som høns, kyllinger og ænder kalder vi for fjerkræ. Nogle landmænd producerer kyllinger eller ænder til slagtning. Andre landmænd har høner til produktion af æg. Du har måske smagt kylling eller [...] forskellige produktionstyper: Lav et skema over fordele og ulemper for dyrene i to produktioner. Ta´ på gårdbesøg Tag på gårdbesøg med din klasse. Vælg om I vil se på køer, grise, fjerkræ eller mink. Brug fx skole.lf.dk Åbn alle afsnit Luk alle afsnit Hvad betyder ordet? Regnbueørred: Den mest almindelige fisk i danske hav- og dambrug. En lakseart, der lever
Videncenter for Dyrevelfærd Kvæg Grise Heste Fjerkræ Mink og kaniner Fisk og skaldyr Familiedyr Andet RSS ViD konferencen 2023: Slut med husdyr i bur Konferencen afholdes d. 9. november i Århus. 6. oktober 2023 Videncenter for Dyrevelfærd - faglig info, Videncenter for Dyrevelfærd ViD seminar 2022 om Avl af racehunde Formålet med seminaret er at bidrage
vilde forfædre var. Selv om produktionsdyrene er blevet domesticerede, har de alle sammen meget til fælles med deres oprindelige stamfædre – det gælder for både grise, kvæg, fjerkræ og mink. Produktionsdyr har fx ofte de samme adfærdsbehov, som deres vilde stamfædre. Og det betyder noget for, hvordan vi fx skal passe dyrene og indrette staldene. Målrettet [...] dyr bevarer de samme adfærdsmæssige behov, som deres stamfædre havde. Stamfædre: En betegnelse for slægtninge, man nedstammer fra. Fx er dine bedsteforældre dine stamfædre. Fjerkræ: Fugle som høns, kyllinger og ænder. Fænotype: De egenskaber hos et individ, der kan iagttages ved fotografering, måling og vejning m.m. Fx udseende og køn. Åbn alle afsnit [...] fleste produktionsdyr lever hele livet indendørs i en stald, men i visse produktionsformer er der krav om, at dyrene skal kunne komme udenfor. Et opdræt af grise, kvæg og fjerkræ kan blandt andet foregå som konventionel-, økologisk-eller frilandsproduktion, men der findes også andre former. TO DEFINITIONER AF DYREVELFÆRD Der er forskellige bud på, hvad
hønsefugl, der er stamfar til mere end 200 slags tamme høns. Strøelse: Halm eller for eksempel savsmuld spredt ud på gulvet under dyr i et bur eller i en stald. Støvbade: Fjerkræ kan rense deres fjer ved at baske i tørt sand eller jord. Asien: En verdensdel ligesom for eksempel Europa og Sydamerika
hvilke der er flest af. På Landbrug og Fødevares hjemmeside kan du finde statistikker for produktion og handel med grisekød, okse- og kalvekød, mejeriprodukter samt æg og fjerkræ. Du kan også finde tal og fakta om den danske fødevareklynge med statistikker over bl.a. landbruget og fødevareerhvervets struktur, produktion, afsætning, indkomstforhold, [...] Rapport fra Det Dyreetiske Råd med beskrivelse af de fem etiske tilgange - kig på side 6, 7 og 8 Etisk Råds rapport "Det Svære Valg" Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ . På side 7 finder du tekst om aflivning af hanekyllinger. Kapitel 2 Gode links: Som introduktion til disse opgaver kan du her læse mere om hvordan etik og lovgivning hænger
hvad er ubehageligt for grisen. Det er et dilemma. Lange grisehaler. Lange grisehaler på pattegrise, der ikke er blevet halepkuperet. Dyr kan også slås Dyr som grise, kvæg og fjerkræ er flokdyr og har det bedst, når de går sammen. Men i en flok bestemmer nogle dyr mere end andre. Det giver uro i flokken, når der kommer nye dyr til. De kan komme op at slås
Formålet med projektet er at formidle viden om dyrevelfærd, herunder status og metoder til opnåelse af velfærdsforbedringer, i den danske fjerkræproduktionen til interessenter, særligt producenter og
Projektets formål var at undersøge om danske slagtekyllinger med gait-score 2 (GS2), har smerter, samt hvilke patologier hos kyllinger med gait-score 2, der var relevante at undersøge nærmere i fremti
Formålet med dette projektet var at undersøge om de gode erfaringer med regulering af dyrevelfærden i slagtekyllingeproduktionen, kan overføres til andre områder.I 2001 gennemførtes en lovændring, som
