Hold og pasning af kaniner – en kortlægning af forholdene i Danmark sammenlignet med en række andre lande

Projektet vil sætte fokus på et dyr med stigende popularitet som familiedyr samt kaniner til produktion, og vil samtidig afdække behovet for…

Kaninen er det tredje mest populære familiedyr i DK. Trods denne udvikling er den gængse kaninejers viden om kaniners adfærd og velfærd ofte begrænset, diverse sundheds- og adfærdsproblemer ses hyppigt hos kaniner og et stort antal kaniner havner hvert år på internater. Ud over kaninens rolle som familiedyr, indgår den samtidig både i hobbyavl og til dels i pels – og kødproduktion i DK, og det antages at der er stor variation i hvordan kaniner holdes både i og uden for hjemmet. En kortlægning af udbredelse samt status på aktuelle forhold for kaninhold i DK er derfor vigtig for at identificere mulige velfærdsmæssigt problematiske forhold, som der kan være behov for at undersøge nærmere med henblik på senere regulering og udarbejdelse af opdaterede anbefalinger.