Dyr er ikke mennesker

  • Man skal passe dyret, så det får opfyldt sine behov
  • Danmark har en dyrevelfærdslov, der gælder alle dyr

Dyr er ikke mennesker

Somme tider bliver familiedyr behandlet som små mennesker, selvom de ikke er det. Det kan være populært at have små hunde i tasker eller give dyrene tøj på. 

Vi skal huske, at det er et dyr og ikke et menneske eller en dukke. Det er vigtigt at holde øje med, om dyrets behov bliver opfyldt. 

Dyr er ikke mennesker og går ikke med tøj eller spiser kager i naturen. 

Dyrevelfærdsloven gælder for alle dyr

I Danmark har vi en lov, der skal beskytte alle dyr. Den hedder dyrevelfærdsloven. Den gælder for alle dyr, også dem, vi har hjemme. 

I loven står der, at vi skal sørge for, at vores dyr har det godt. Der står også, at dyrene skal passes, have foder og vand og holdes på en måde, så de både er sunde, raske og får opfyldt deres behov. 

Man skal altså passe dyret, så det får opfyldt sine behov. 

Den første lov til beskyttelse af dyr i Danmark kom i 1916.

 

Hvad du har lært

Du har lært om familiedyrs velfærd. Du ved, at du har et ansvar, hvis du har et familiedyr. 

Du har lært, hvad behov er, og at det er vigtigt, at dyrenes behov opfyldes gennem hele deres liv. Du kender også nogle af de signaler, som dyrene kan bruge for at fortælle dig, hvordan de har det. 

Du har også lært, at dyr ikke opfører sig normalt, når de er syge. Du ved også, at dyr har følelser ligesom dig. 

Der findes mange bøger og film, hvor du kan lære mere om de forskellige familiedyr og deres pasning og pleje. Du kan også spørge dyrlægen, hvis du er i tvivl. 


Opgave 19:

  • Udvid dit mindmap med det nye, du har lært.
  • Tag det mindmap frem, som du lavede i starten. Tal om det. 

Hvad betyder ordet?

Dyrevelfærdsloven:

En lov, der bestemmer, hvordan man skal behandle dyr.